Rally

Rally lydighed er et sjovt alternativ til alm. lydighedstræning.

I rallylydighed vil man blive præsenteret for en lang række skilte, som beskriver nogle øvelser der skal udføres.

Der er mange forskellige skilte i rallylydighed (omkring 90 ialt). Men som begynder starter man med 36 skilte som alle indeholder enkle øvelser.

Træningen består i præsentation af de enkelte skilte, samt små sekvenser med mindre kombinationer af skilte. Indimellem opsættes længere sekvenser, hvor man får en tilbagemelding på gennemførslen af de enkelte øvelser.

Stiller man op til rallykonkurrencer og rykker op i klasserne kommer der nye skilte til. Mange af de nye skilte handler om hundens position i forhold til føreren.

I starten skal man kun arbejde med hunden på en side. Men i de højere klasser arbejder man med hunden på både højre og venstre side.

Hvis man stiller op til en rallykonkurrence, skal man gennemføre en bane med 10-20 skilte/øvelser og bliver bedømt på udførelsen af øvelserne, tid og ikke mindst samarbejdet mellem hund og fører.

I rallylydighed er der virkelig fokus på samarbejdet mellem hund og fører og det er tilladt at snakke med hunden samt bruge vores kropssprog ( rose,opmuntre,klappe,mv.) under øvlserne, både til træning og i konkurrence øjemed.

Der lægges vægt på præcision i de enkelte øvelser samt at hundeføreren lærer at rose/belønne sin hund på det rigtige tidspunkt.

Da mange rallyøvelser er små og enkle øvelser er de perfekte til lidt træning med hunden i hjemmet, eller som lidt afveksling på gåturen.

For at kunne deltage i rallylydighed er det en stor fordel at hunden har en grundlæggende lydighed. Feks. erhvervet på et af foreningens hvalpe eller begynderforløb.

Hvis du ønsker at gå på et rallyhold skal du kontakte vores træningsleder, enten via mail, eller kontakt formular under "Om os" 

Nyheder

Sponsorer