Hvalpe

2014-07-25 16.18.37På hvalpeholdet lærer man de grundlæggende lydighedselementer, der skal til for at få en god hverdag med sin hund. Man lærer om samarbejde mellem hund og fører, positiv indlæring og lederskab – både gennem træning og teori.
Hvalpeholdet er et kursushold for hvalpe “8 uger til 8 måneder gamle”
I løbet af hvalpeholdets 15 lektioner, arbejdes der primært med:

• Grundlæggende lydighed, f.eks. indkald, sit, dæk og gå pænt
• Socialisering – at omgås andre hunde og mennesker
• Miljøtræning – så hunden bliver mere sikker, når den færdes uden for hjemmet
• “Hjerne-gymnastik” – øvelser hvor hunden skal bruge næsen/tænke selv. f,eks. søgeøvelser

Udover det laver vi enkelte for-sjov øvelser, som hele familien kan få glæde af. Det plejer at give anledning til et par gode grin på holdet.
Hvalpeholdet plejer at være et hyggeligt sted at komme, der er god dialog blandt deltagerne og med træneren. Vi mødes gerne i klubhuset efter endt træning og deler erfaringer.
Hvalpeholdet afsluttes med en lille hyggelig test, så man får en fornemmelse af, hvor langt man er nået med sin hund, dette er ikke nogen eksamen. Det plejer at være en super hyggelig dag, hvor alle kommer derfra med en god oplevelse.

For at blive optaget på hvalpeholdet skal følgende være opfyldt:

• Man skal være tilmeldt med formularen “Ny hund
• Hvalpen skal være min. 8 uger
• Hvalpen skal være forsikret

Prisen for at deltage i vores 15 timers hvalpekursus er : 860,-

I sommerhalvåret trænes der mandag eller onsdag aften og i vinterhalvåret er det lørdag eller søndag formiddag.

Er du interesseret i at træne din hvalp hos Odense civile Hundeførerforening, skal du tilmelde dig og din hund i menuen eller klikke på linket her
Ny Hund.